Regeringen og forligskredsen bestående af SF, DF og Enhedslisten har indgået den første delaftale om besparelser for 344 millioner på indsatsen for unge på uddannelseshjælp.
Af Jacob Benjamin Valeur
Regeringen har i samarbejde med SF, DF og Enhedslisten indgået den første delaftale om besparelser på 344 mio. kroner i beskæftigelsen ved at lempe kravene for aktivering af de mest udsatte unge. Det sker som led i finansieringen af ’aftalen om ret til tidlig pension’ også kendt som ’Arne-pensionen’. Aftalen træder i kraft fra 1. januar 2022.
Aftalen medfører, at der højest må gå 4 måneder mellem hvert tilbud, hvor det tidligere var på højst 4 uger mellem hvert tilbud. Og det er et punkt i aftalen som vækker stor utilfredshed hos Dansk Socialrådgiverforening, fortæller deres regionsformand Trine Quist:
”Man rammer en gruppe af unge kontanthjælpsmodtagere, som er dårligt stillet i forvejen og vi ved erfaringsmæssigt at det, at de får færre tilbud, ikke hjælper dem videre i beskæftigelse eller uddannelse, tværtimod”, beretter Trine Quist.
Hos Enhedslisten og ifølge arbejdsmarkedsordfører Jette Gottlieb giver aftalen socialrådgiverne og kommunerne mere frihed og fleksibilitet til at håndtere de udsatte unge:
”Der har været aktivering for aktiveringens skyld, hvor der har været sendt folk i nyttejob, hvor der virkelig ikke har været noget at lave. Vi har masser af indberetninger om, at nogle af de aktiveringstiltag har været absolut formålsløse”, fortæller Jette Gottlieb.
Det er også en problematik, de er støt på hos Dansk Socialrådgiverforening og blandt deres 19.000 medlemmer, der arbejder ude i jobcentrene, siger Trine Quist om den automatiserede aktivering:
”Vi skal ikke bare aktivere for aktiveringens skyld, det skal også være meningsfyldt. Men det kræver altså ressourcer. Og det er også derfor, at den her besparelse er så underlig. For man sparer på et område, hvor vi har brug for at investere i meningsfulde tilbud, som kan hjælpe dem reelt videre i stedet for bare at holde dem i aktivering”, forklarer Trine Quist.